Topic: Kan et medicinskifte hjælpe mig?

Kære Poul Videbech

Jeg har været på antidepressiv medicin for angst, depression og mild OCD i 10 år. Jeg begyndte på medicinen som 29 årig, efter at jeg fik kraftig angst efter min første søn var dødfødt. Jeg stoppede derefter med medicinen efter et år, hvorefter jeg blev gravid med min anden søn. Graviditeten var selvsagt følelsesmæssigt stressende, fordi jeg var bange for også at miste dette barn (hvilket der også var øget risiko for). Efter hans vellykkede fødsel og tre måneder med kun 20 minutters sammenhængende søvn (han var 1 måned for tidligt født), fik jeg en fødselsdepression, og jeg begyndte igen på sertralin, hvilket jeg har taget lige siden. I dette tidsrum har jeg også fået en tredje søn. Efter min sidste søns fødsel havde jeg det betydeligt bedre end efter min anden søn blev født. Jeg har to gange forsøgt at trappe ud af medicinen, men har hurtigt opgivet, fordi jeg ikke har følt mig stærk nok. De sidste fire år har været krævende jobmæssigt (afslutning af forskningsuddannelse) og fordi mine børn er vågnet flere gange om natten. Jeg er nu på et sted i mit liv, hvor den værste stress arbejdsmæssigt er ovre (selvom jeg stadig har et stressende job) og mine børn sover om natten.

Jeg er blevet meget opmærksom på, at jeg har svært ved at blive begejstret for mit arbejde og overskue det, og at jeg ikke synes jeg gør det godt nok, og jeg kan have svært ved at overskue mine børn. Det har stået på i et godt stykke tid nu og giver sig til udtryk ved, at jeg tilbringer hele dage i sengen med at se serier og sove. I weekenden orker jeg ikke at stå op med mine børn men sover gerne til kl 10. Hvorefter dagen er ok eller ligefrem god og består i hygge med familien, især hvis jeg sørger for at komme ud i frisk luft eller motionere.

For otte måneder siden begyndte jeg ved en psykolog for at få hjælp til at hitte rede i, hvad der var op og ned. Han mente, at jeg havde en belastningsreaktion/stress over at være presset igennem en lang periode, og han rådede mig til at økonomisere med min energi. Jeg har gjort en masse ting for at efterleve dette (fordi jeg synes hans analyse gav mening). Det betyder bl.a. at jeg sørger for ikke at have projekter i weekenden, hvilket jeg havde før.

Men, jeg har det altså ikke ret godt og min mand (far til alle tre drenge) siger det samme, så derfor mit spørgsmål: Kan det give mening at skifte til en anden type medicin? Jeg har tidligere gået ved en psykiater men det er 4 år siden jeg sidst hat været i kontakt med ham, og jeg er ikke helt tryg ved at lade min praktiserende læge være den eneste til at råde mig (selvom jeg ellers har tillid til ham, vil jeg gerne have en ekspertvurdering).

Jeg kan derudover nævne at jeg siden mine tidlige teenageår (siden jeg var 12 år) har haft tilbagevendende dage, hvor jeg har synes at verden er 'et svært sted at være - eller det har været smertefuldt at være mig'. Jeg har aldrig haft selvmordstanker. Min psykiater mente, at jeg havde en mild form for OCD (dårlige tanker om mig selv uden hold i virkeligheden). Medicinen må have hjulpet mig bedre end den gør nu, men jeg har ærlig talt svært ved at huske om det er sandt, fordi det føles som om, jeg har haft det dårligt meget længe.

Jeg håber du kan råde mig?


Bedste hilsner

Line