Topic: Sygdomsangst

Jeg har i mange år haft dystoni i højre hånd , det har generet da jeg er meget afhængig af finmotorik i mit arbejde , men det har ikke bekymret mig. I 2012-2014 havde jeg frossen skulder i højre side , fik derefter ondt i ryg og hofte . Fysioterapeut udtalte at min muskeltonus var "  forkert" , få dage senere opdagede jeg at det sitrede under mine fødder. Jeg googlede disse symptomer og fandt ALS. Jeg fik rigtig meget krampe i tæerne og de sitrede overalt i kroppen. Kunne ikke sove for angst og fik 15 mg mirtazapin og det hjalp på søvnen med det samme . skulle være trappet op til 30 mg , men det gjorde jeg aldrig , har aldrig spist medicin før turde ikke.Var hos neurolog der fandt livlige reflekser men ellers ingen tegn på ALS. Fik også lavet EMG i venstre arm og ben i efteråret 2014 , den var normal.  Begyndte at få mærkelig  fornemmelse i tungen , rømmer mig meget , har fået lavet gastroskopi Hvor der er fundet mavemundsbrok og gastrit. Efterfølgende har jeg været hos flere neurologer , der afviser symptomerne som tegn på ALS , har fået laver MR og taget blodprøver . Her i 2016 har jeg udviklet frossen skulder i venstre side , har fascikulationer " overalt " også ryg og ansigt .
Havde en periode på 4 uger med feber uden forklaring. Og så opdagede jeg at jeg har atrofi omkring skuldre , især højre og det er bekræftet af ortopæd , neurolog og fysioterapeut.
Alle forklarer det med de frosne skuldre men jeg er sikker på det er kommet ret brat i løbet af foråret. Alt dette gør mig så angst og jeg går hos psykiater der nu har givet mig citalopram 20mg , men jeg tør ikke tage dem pga angst for bivirkninger , bla hjertebanken , muskelsymptomer , som jo er det der gør mig bange. Jeg er sendt til udredning nu på RH men har fået at vide der er lang ventetid .og jeg er sygemeldt både pga skulder og dystoni , men også angst for om jeg er uhelbredeligt syg. Jeg har hjertebanken og nattesved og kan ikke overskue dagen når jeg vågner. Kan ikke tænke på andet og fungerer dårligt socialt.
Mit spørgsmål er om citalopram overhovedet kan fjerne en " reel " angst for en bestemt sygdom .? Og jeg er også bange for om om pillerne kan forværre HVIS det er ALS jeg fejler.