Topic: Hjælper det at fortsætte når man allerede har haft forløn

Kære Poul

Først tusind tak for al den tid, som du bruger på at rådgive både her og på din facebook-side.

Jeg er massivt disponeret fra min mors familie til depression/bipolar lidelse/angst - de færreste familiemedlemmer er gået helt fri.
Min historie er, at jeg i 2011 fik depression et par måneder efter min 2. fødsel. Jeg var sygemeldt af flere omgang, først 15 måneder (og 4 forskellige medikamenter afprøvet) efter depression-udbrud følte jeg mig ikke depressiv men kun sårbar, og først nu har jeg magtet at gå fra 30 til 37 timers arbejdsuge. Men klaret mig (med r*ven i vandskorpen og kun ganske kortvarige tilbagefald uden sygemelding andet end et par gange af få dage).

Jeg har siden 2012 gået hos en psykiater af typen med 10-15  minutters konsultationer, og han har helt fra starten sagt, at han ikke mente, at jeg havde behov fra terapi, og at medicin justeringer var vejen frem (jeg har nu været gennem 8 præparater, haft bivirkninger til de fleste undtagen lamotrigen og taget 25 kg på).

Desuden har jeg haft et par psykolog-forløb men aldrig, hvor der struktureret er arbejdet med den kognitive diamant eller klarlægge automatiske negative tanker. Disse redskaber kender jeg dog og har arbejdet med hos andre, da jeg er læge og har været i almen praksis.

Så mit spørgmål: mon terapi fortsat har en plads i min behandling? Jeg ved, at det er et svært brevkasse-spørgsmål at svare på mit specifikke tilfælde, så generelt - kan man blive "færdigudlært" trods man stadig har indre tilstande, som virker overvældende og svære at tackle - og dermed alene må sætte sin lid til medicinen?

Mvh Alma