Topic: Hvor mange antidepressive præparater af gangen?

Hej. Jeg er i syv sind og synes ikke jeg får tilstrækkelig med rådgivning fra min psykiater.
Kort fortalt fik jeg en mild depression for ca. 7-8 år siden efter at have født min datter. Fik citalopram, først 10 mg. dernæst 20, 30 og til sidst 40. Hver dosis fik jeg det bedre efter ca. 10 dage, havde det godt en lille rum tid og dykkede dernæst igen. Først på 40 mg blev jeg stabil og var det efterfølgende i lang tid.
Prøvede at trappe ned og ud efter et par år, men gik ikke, blev dog på 20 mg. Prøvede igen at trappe ned da jeg skulle være gravid efter ca. 3 år men gik heller ikke der, hvorfor jeg igen fortsatte på 20 mg.
Blev efterfølgende skilt og havde nogle meget hårde og krævende år som alenemor, hvor jeg fortsatte med at være på 20 mg, uden tegn på depression, men også uden have det super godt, hvilket jeg anså som meget logisk eftersom mit liv havde taget en voldsom drejning.
Dernæst fulgte nogle rimelige gode år hvor det lykkedes mig at trappe helt ud af medicinen. Det foregik meget meget langsomt over ca 1 års tid, hvor jeg godt kunne mærke at mit humør dalede en mikroskopisk anelse for hver gang jeg gik ned (20 til 10 og dernæst 10 hver anden dag og efterfølgende hver 4. dag og til sidst 1 gang om ugen) (det kunne jeg i øvrigt også ved 40 til 20) men syntes godt jeg kunne leve med det holdt op imod at være medicinfri. Samtidig med min nedtrapning havde jeg et super krævende og stressende job og uden at vide det var jeg på vej ind i en stress spiral som resulterer i at filmen knækker aug 2015 med et voldsomt angstanfald. Fire dage forinden det sker har jeg på daværende tidspunkt været medicinfri i 2 mdr. men da jeg kan mærke at der sker noget med mig begynder jeg på citalopram igen 10 mg.
Fra da af indtil nu følger depression, stress og angst og det har nu stået på i ca 7 mdr. Stressen har lagt sig og angsten hænger sammen med depressionen og er bestemt til at håndtere. Det har indtil nu været en kæmpe følelsesmæssig rutsjetur med skiftevis frygtelige dage og acceptable dage, hvor det de sidste par mdr er gået nogenlunde fremad men stadig i bølger. Jeg har på intet tidspunkt følt med ordentligt medicineret. Startede med at gå langsomt op i citalopram, fordi min læge ikke ville lade mig gå for hurtigt op, men da jeg endte på 40 mg og havde været på det i et godt stykke tid synes jeg stadig ikke det virkede som sidst jeg endte på 40 mg og fik det godt der.
I nov kom jeg endelig til en psykiater som satte mig i behandling med 25 mg valdoxan ved siden af citalopram (40 mg). jeg oplevede en mindre forbedring (efter 1 lille uge) men med efterfølgende dyk. Dernæst gik jeg op i dosis til 50 mg, og igen en mindre forbedring efter 1 lille uge og igen efterfølgende mindre dyk/stagnation uden at have det super godt og i øvrigt føler mig sederet af de 50 mg valdoxan.
Start marts tilkendegiver jeg at jeg gerne vil prøve noget andet præparat hvorfor psykiater vil have jeg trapper ned før skift Jeg trapper valdoxan ned til 25 mg og har først 7 rigtig fine dage og dernæst får jeg det helt vildt dårligt nogle dage, hvor jeg bla. også sover meget dårligt. Vi bytter dernæst om så jeg igen tager 50 mg valdoxan men går ned til 20 mg citalopram. Det gør at jeg først har nogle ok dage og igen efterfølgende får det småskidt og føler mig sederet af valdoxanen. Jeg foreslår derfor min psykiater at hoppe fra SSRI til et SNRI da jeg ikke oplever at citalopramen eller valdoxanen gør noget videre for mig, men at valdoxanen trods alt hjælper mig til at få en god nats søvn. Min psykiater afviser følgende mit forslag. Hun vil have at jeg først er trappet helt ud af citalopramen og dernæst påbegynder nedtrapning af valdoxan før jeg påbegynder venlafaxin (som jeg har ønsket da jeg har læst det er det næste præp man afprøver efter SSRI). Hun siger at man ikke kan tage to præp samtidig. Det bekymrer mig at hun vil have jeg skal trappe helt ud af citalopram før jeg kan få lov at prøve et SNRI, da jeg kan mærke at min angst blusser op når jeg går ned i citalopram. Jeg tænker at det ikke kan være rigtigt at det kun kan ske som min psykiater vil have det, da jeg er bange for at det resulterer i et tilbagefald og at jeg ikke får mulighed for at afprøve alternative præparater. Jeg vil meget gerne have din vurdering af mit forløb og især rådgivning omkring min medicinering og min nuværende status og medicinproblematik.
Jeg har efterfølgende læst at valdoxan langt fra er næste skridt efter citalopram med mindre man har søvnforstyrrelser, hvilket jeg ikke har haft. Jeg føler mig derfor dårligt rådgivet af min psykiater. Jeg har forespurgt hende om man kunne tage en blodprøve for at se hvordan jeg reagerer på medicin (for meget eller for lidt) men det afviser hun også som en mulighed da hun siger det er noget man ikke kan måle, hvilket jeg efterfølgende har fundet ud af at andre har fået foretaget.
Jeg har derfor rigtigt meget brug for din rådgivning da jeg føler jeg står helt alene med mine problematikker, min psykiater til trods.
Venlig hilsen Malene