Topic: Sammenhæng mellem Valdoxan og rygsmerter

Hej Poul, i fortsættelse at min post fra 21.02.2015 vedr. rygsmerter vil jeg venligst spørge dig om du er bekendt med eventuel sammenhæng mellem Valdoxan og rygsmerter. I indlægssedlen er mave- og rygsmerter nævnt som almindelige bivirkninger. Jeg påbegyndte Valdoxan behandling i begyndelsen af december 2009 og har siden slutningen af januar 2010 haft smerter i højre side af ryggen. Som nævnt i mit tidligere indlæg har jeg prøvet mange forskellige behandlinger (massage, fysioterapi, kiropraktor, osteopat, fitness), og siden da er jeg tillige uden nævneværdigt resultat opereret i nakke og højre skulder. Operationerne gik godt men afhjalp ikke rygsmerterne. Har også fået taget diverse røntgen billeder og en MR scanning. Sidst har jeg i dag været hos tredje behandling hos ny osteopat, som ikke kan finde "den rygende pistol", altså årsagen til problemerne. Han var ærlig og sagde han ikke kunne lide at tage penge for noget der ikke virker, og det er jo altid prisværdigt. Men han sagde noget som fik mig til at tænke på Valdoxan. Han nævnte at lever og galdeblære ligger sådan lidt til højre i kroppen og at der går nerver til og fra disse organer fra rygsøjlen. Han mente at de spændinger jeg oplever måske kunne stamme fra en slags ubalance i galdeblære /lever. Men som sagt kan han ikke afhjælpe problemet, og selvom jeg umiddelbart synes det lyder lidt "søgt" kan jeg ikke lade være med at tænke på, at hvis nu Valdxan er problemet så tror da pokker at alle mine tiltag ikke hjælper. Der bliver jo tilført Valdoxan hver aften.
Jeg har tidligere fået taget de obligatoriske leverprøver for Valdoxan behandling, og de viste alle ingen problemer. På forhånd tak for et svar, ligesom jeg vil være taknemmelig for andres eventuelle erfaringer med Valdoxan & rugsmerter.
Mvh. Ole.

Re: Sammenhæng mellem Valdoxan og rygsmerter

Hej Ole
Jeg er aldrig stødt på dette. Er der andre derude der har erfaringer med valdoxan og rygsmerter?
Venlig hilsen
Poul Videbech