1 (edited by elbola647 05-02-2017 16:37:24)

Topic: Syg på 2 år nu

Kære Poul

Ved ikke om det er det rigtige sted jeg har skrevet ellers må du sige til.

Jeg skriver til dig fordi jeg igennem 2 år har fået det værre og værre. Jeg lider enormt meget af angst, intens uro, smerter og depression. Jeg lider også af stærk hovedpine og har prøvet et væld af forskellig medicin. Jeg er stærkt invalideret af mine lidelser. Jeg lider også af stærk søvnløshed hvor jeg kun sover 3 timer i gnm. Snit og med mange opvågninger. Jeg har prøvet mange forskellige medicin mod søvnløshed heriblandt mirtazapin, seroquel, truxal, nozinan, melatonin, amitriptylin, mianserin, phenergan osv. Nozinanen 20 mg har givet mig stærke muskelsmerter i ryggen. Ved ikke om det er Dystoni men jeg skal undersøges for det på Bispebjerg. Jeg er desperat efter at få min søvn og ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan åbenbart ikke tåle stærk medicin. I øjeblikket får jeg Zyprexa, temesta og Cipralex men jeg syntes ikke cipralexen hjælper på min angst. Det skal lige siges at jeg fik cipramil med god effekt gnm 14 år hvorefter de så pludselig ikke virkede mere. Har også fået af vide fra en neurolog at jeg har myoklonier som følge af medicinen og de er med til at forkorte min søvn. Dette er som følge af at jeg holdt en pause med medicinen efter 14 år hvorefter jeg røg ned med flaget og opstartede på en for høj dosis cipramil. Det er derfor jeg tager temesta for at de kan hjælpe på myoklonierne. Jeg har prøvet at tage lamictal for dette men det resulterede i at jeg blev rigtig dårlig. Derfor vil jeg gerne spørge dig om, om der er noget medicin du vil kunne anbefale til mig som kan få mig til at sove igen og som jeg kan tale med min læge om. Af andet medicin jeg har prøvet er lyrica, sertralin, venlafaxin, buspiron alt sammen uden effekt

Jeg vil også nævne at jeg tidligere havde god gavn af Zyprexa mod søvn og angst. Dvs antipsykotisk medicin men det virker heller ikke mere. Derfor kunne det være oplagt at prøve noget i samme boldgade. Dog er der bare det med at jeg har fået Dystoni i ryggen ikke oplagt at skifte over til en af de gamle præparater da det så vil forværre dystonien. Jeg tænker en af de nyere midler med lav risiko for Dystoni. Da Zyprexa virkede hjalp det nemlig på søvn, hovedpine, angst, uroen, spændinger osv. Jeg er igang med en langsom nedtrapning af zyprexaen men så tilgengæld oplever jeg alle ovenstående symptomer. Jeg har også fået 5 ECT behandlinger som gjorde angsten og myoklonierne værre.

Jeg håber virkelig du kan svare tilbage på dette.

Mvh
Cengiz

Re: Syg på 2 år nu

Kære Cengiz
Jeg er ked af det, men med en så kompliceret sygehistorie, kan jeg umuligt hjælpe dig her eller gøre det bedre end de læger, du allerede er i behandling hos.
Jeg håber alt det bedste for dig.
Venlig hilsen
Poul Videbech