Topic: Seroxat 30 mg daglig og mirtazapin 15 mg er det en ok kobination

Hej Poul

Jeg er 50 år og har taget seroxat 20 mg i 16 år og grundet flere depressioner tidligere. Jeg har fuldtidsjob, og har haft det fint, jeg har ikke været sygemeldt eller haft det skidt i de 16 år.
Nu har jeg pludselig fået angst og depression igen selvom jeg er i behandling med 20 mg. Jeg har en knude i maven og ingen energi og græder. Jeg tænker at jeg har været overbelastet med 2 dødsfald i nærmeste familie min far blandt andet og min datter på 16 år har været syg (som jeg er alene med og der er ingen hjælp fra nogen) hun er  stadig ikke rask så jeg har haft meget på privatfronten at se til det sidste år. Jeg er meget glad for mit arbejde, så det er ikke der der er noget galt. Går til psykiater og psykoterapi og prøver flere gode tiltag. Jeg har ferie nu og ikke været sygemeldt mere end 1 uge.

Mit spørgsmål er, kan det være rigtigt at min medicin ikke virker mere eller er det fordi jeg alligevel kan få en ny depression selvom jeg er i behandling i forvejen.?

Jeg har trappet op til 30 mg seroxat på 3 uge men jeg er ikke helt frisk, stadig nedsat energi og madlyst m.m  så psykiateren har sagt jeg skal tage Mirtazapin 15 MG om aftenen i stedet for sovepiller og istedet for at trappe op til 40 mg seroxat. Jeg er nervøs for at blande præparater og vil høre dig om det er en god ide eller om du vil anbefale jeg skal trappe op til 40 mg seroxat og ikke tage mirtazapin. Derudover synes jeg det er svært at skelne mellem stress belastningsreaktion / depression for hvis det er en stress hjælper piller vel ikke.?

Hilsen
KIKI