Topic: Angst tilbagefald pga stress

Hej Poul
Tak for det gode forum.
Jeg har for flere år siden været ramt af stress og angst. Dengang blev startede jeg medicinsk behandling med cipralex samtidig med terapi og mindfulness. Det var en slem omgang, men efter ca 6 mdr fik jeg det bedre og har haft det fint i den mellemliggende periode, og lærte at bruge angsten som et pejlemærke i min hverdag.
Nu er jeg desværre blevet ramt af stress og angst igen.
Jeg bruger igen mindfulness og psykolog og tager stadig cipralex, som netop er blevet øget fra 15 til 20 mg. Det er 10 dage siden nu. Jeg har svært ved at spise og har en uvirkelighedsfornemmelse. Jeg ved ikke om det er angsten eller bivirkninger der gør det.
Men min læge overvejer at jeg skal skifte præparat. Det er jeg virkelig ikke meget for, da jeg er enormt følsom overfor bivirkninger og da jeg startede op på cipralex havde jeg det virkelig skidt i flere uger med meget øget angst.
Så hvad anbefaler du herfra? Vente på virkning af de 20mg? Skifte præparat?Eller anskue dette som en stressreaktion og tænke at angsten går væk igen når stressen i kroppen har lagt sig? Jeg er pt sygemeldt fordi angsten tog alt energi ud af mig. Men jeg vil gerne snarest tilbage på arbejde, da jeg ikke ønsker at arbejdet skal blive 'farligt' for mig. Dog ved jeg af erfaring, at jeg har svært ved at arbejde i perioder med Medicin ændringer.  Så hvad gør jeg herfra?
Mvh Bakri

Re: Angst tilbagefald pga stress

Det skal forresten siges at jeg har været glad for min behandling med cipralex og har kunnet håndtere den angst jeg har haft på de 15 mg- altså indtil nu. I de mellemliggende år har jeg ikke haft undvige-adfærd, men det er kommet tilbage nu hvor jeg er dårlig igen. Angsten er værst om morgenen. Angsten er præget af bekymringer og med tendens til social angst (angst for andres vurdering).
Grunden til at jeg søger svar nu er, at jeg ikke vil falde i den 'fælde' at være lang tid væk fra mit job.
Jeg har desuden besluttet at skifte psykolog til en der er mere specialiseret i angstproblematikker.
Jeg er kvinde midt i 30'ene.
Mvh Brakri