Neuropsykiatrisk Forskningsenhed (NF) ledes af Poul Videbech og består af læger, psykologer, sygeplejersker og andre, som er interesseret i at udforske og undersøge hjernen ved forskellige psykiske sygdomme, først og fremmest depression, men også obsessiv kompulsiv sygdom (OCD) og skizofreni.
Desuden er vi også interesseret i, hvordan forskellige behandlinger virker, som f.eks. magnetstimulationsbehandling af depression og ECT-behandling (det der tidligere blev kaldt elektrochok).
Nogle vigtige forskningsspørgsmål
Noget af det, NF er optaget af, er, hvorfor prognosen er så alvorlig for nogle mennesker med depression. Vi ved, at ved antidepressiv behandling, det være sig medicin eller psykoterapi, bliver omkring 50-60 % fuldstændig raske igen, og hvis man kombinerer behandlingerne, kan man presse succesraten noget højere op, men stadigvæk vil omkring 20 % af alle mennesker med depression udvikle en kronisk vedvarende tilstand.
Forskningen viser også, at risikoen for demens er fordoblet, hvis man tidligere har haft en depression, og det må nødvendigvis rejse spørgsmålene om, hvorfor det er sådan og om vi kan forebygge den udvikling, f.eks. gennem intensiv behandling.
Kan langvarig ubehandlet depression i virkeligheden skade hjernen? Og kan karskade, som man f.eks. ser det ved ubehandlet hypertension, sukkersyge og tobaksrygning, give depression? Det er nogle af de spørgsmål, som NF beskæftiger sig med.
Derimod foretager vi ikke medicinafprøvningsforsøg. Ikke fordi det ikke er vigtigt, men det er ikke det, der interesserer os.
Oversigt over de projekter, du kan læse mere om nedenfor.
- Sammenhænge mellem depression og kardiovaskulær sygdom hos førstegangsdeprimerede over 50 år
- Kognitiv funktion og psykisk sygdom hos kronisk hepatitis c inficerede patienter
- Metabolisk syndrom hos mennesker med skizofreni og depression
- Social kognition hos mennesker med skizofreni og hos kronisk deprimerede
- Hjernens funktion ved OCD
SAMMENHÆNGE MELLEM DEPRESSION OG KARDIOVASKULÆR SYGDOM HOS FØRSTEGANGSDEPRIMEREDE OVER 50 ÅR
Læge Torben Devantier
Læge Torben Devantier undersøger en mulig mekanisme bagved den statistiske sammenhæng mellem depression og hjertesygdom. Vi ved, at hvis man har haft en depression, er risikoen for senere hen at få hjertesygdom forøget, ligesom risikoen for at dø efter et myokardieinfarkt er flere gange forøget i forbindelse med en depression. Der er mange teorier om denne sammenhæng, men det, vi specielt er interesseret i, er, om hjerneforandringer, som hænger sammen med depression, er forbundet til forkalkning af hjertets blodkar.
Hjernen hos patienter med depression og hos raske kontrolpersoner undersøges ved hjælp af Magnetisk Resonans (MR)-scanning, mens hjertets blodkar visualiseres og analyseres ved hjælp af Computer Tomografi (CT). Undersøgelserne gennemføres i samarbejde med bl.a. overlæge ph.d. Bjarne L. Nørgaard, Kardiologisk Afd., Vejle Sygehus.
Torben er desuden involveret i et substudie under det kardiologiske DanRisk-studie – et multicenterstudie udgående fra Odense Universitetshospital. Dette studie skal undersøge sammenhængen mellem depression og forkalkning af koronarkarrene i en tilfældigt udvalgt population af danskere på 50 eller 60 år.
Læge Torben Devantier
Læge Torben Devantier undersøger en mulig mekanisme bagved den statistiske sammenhæng mellem depression og hjertesygdom. Vi ved, at hvis man har haft en depression, er risikoen for senere hen at få hjertesygdom forøget, ligesom risikoen for at dø efter et myokardieinfarkt er flere gange forøget i forbindelse med en depression. Der er mange teorier om denne sammenhæng, men det, vi specielt er interesseret i, er, om hjerneforandringer, som hænger sammen med depression, er forbundet til forkalkning af hjertets blodkar.
Hjernen hos patienter med depression og hos raske kontrolpersoner undersøges ved hjælp af Magnetisk Resonans (MR)-scanning, mens hjertets blodkar visualiseres og analyseres ved hjælp af Computer Tomografi (CT). Undersøgelserne gennemføres i samarbejde med bl.a. overlæge ph.d. Bjarne L. Nørgaard, Kardiologisk Afd., Vejle Sygehus.
Torben er desuden involveret i et substudie under det kardiologiske DanRisk-studie – et multicenterstudie udgående fra Odense Universitetshospital. Dette studie skal undersøge sammenhængen mellem depression og forkalkning af koronarkarrene i en tilfældigt udvalgt population af danskere på 50 eller 60 år.
Foto: Ole Hein Pedersen
CEREBRAL INVOLVERING VED KRONISK HEPATITIS C VURDERET VED MR-SKANNING
Læge Simon Hjerrild
Hos patienter med kronisk hepatitis C virus (HCV) infektion observeres ofte udtalt træthed, høj forekomst af depression og kognitive vanskeligheder. Endvidere er det påvist, at HCV er i stand til at inficere hjernen hos en undergruppe af HCV-patienter, og anvendelse af MR-spektroskopi af forskellige områder i HCV-patienters hjerne har vist forstyrrelser i metabolitkoncentrationer forenelige med inflammation. Hos HCV-patienter ses forhøjet koncentration af pro-inflammatoriske cytokiner som interleukin-1, interleukin-6 og tumor nekrotiserende faktor alfa (TNF-alfa), der alle har vist sig at kunne inducere depressionslignende symptomer og kognitive deficits.
Formålet med dette studie er at undersøge patienter med kronisk HCV (psykiatrisk diagnostik, kognitive tests, cytokin-profil i blod og cerebrospinalvæske og MR-skanning af hjernen) før og efter behandling med interferon og ribavirin, der sigter mod at eradikere virus. Herved håber vi at kunne belyse ætiologien bag træthed, depression og kognition blandt HCV-patienter bedre. Da interferon-behandlingen udløser depression hos op mod 40 % af de patienter, der modtager behandlingen, ønsker vi identificere faktorer, der kan forudsige, hvilke patienter der er særligt sårbare overfor at udvikle interferon-induceret depression.
Læge Simon Hjerrild
Hos patienter med kronisk hepatitis C virus (HCV) infektion observeres ofte udtalt træthed, høj forekomst af depression og kognitive vanskeligheder. Endvidere er det påvist, at HCV er i stand til at inficere hjernen hos en undergruppe af HCV-patienter, og anvendelse af MR-spektroskopi af forskellige områder i HCV-patienters hjerne har vist forstyrrelser i metabolitkoncentrationer forenelige med inflammation. Hos HCV-patienter ses forhøjet koncentration af pro-inflammatoriske cytokiner som interleukin-1, interleukin-6 og tumor nekrotiserende faktor alfa (TNF-alfa), der alle har vist sig at kunne inducere depressionslignende symptomer og kognitive deficits.
Formålet med dette studie er at undersøge patienter med kronisk HCV (psykiatrisk diagnostik, kognitive tests, cytokin-profil i blod og cerebrospinalvæske og MR-skanning af hjernen) før og efter behandling med interferon og ribavirin, der sigter mod at eradikere virus. Herved håber vi at kunne belyse ætiologien bag træthed, depression og kognition blandt HCV-patienter bedre. Da interferon-behandlingen udløser depression hos op mod 40 % af de patienter, der modtager behandlingen, ønsker vi identificere faktorer, der kan forudsige, hvilke patienter der er særligt sårbare overfor at udvikle interferon-induceret depression.
METABOLISK SYNDROM HOS PATIENTER MED NY-DIAGNOSTISERET SKIZOFRENI - PROGNOSE OG FOREBYGGELSE
Fysioterapeut Lene Nyboe Jacobsen
Patienter med skizofreni har høj forekomst af metabolisk syndrom, hjertekarsygdomme og type-2 diabetes. Antipsykotisk medicin er en velkendt risikofaktor for udvikling af metabolisk syndrom hos disse patienter ligesom usund livsstil i form af rygning, fysisk inaktivitet og usund kost er kendte almene risikofaktorer. En del patienter med skizofreni har forstyrrede kropsoplevelser, hvilket muligvis påvirker patienternes fysiske aktivitetsniveau. Hvilken betydning disse forskellige risikofaktorer har, er dog ikke samlet vurderet i tidligere undersøgelser.
I undersøgelsen testes følgende hypoteser hos patienter med ny-diagnosticeret skizofreni:
• Der er risiko for at udvikle metabolisk syndrom i løbet af det 1. år efter sygdomsdebut
• Lavt fysisk aktivitetsniveau og dårlig fysisk kondition samt søvnforstyrrelser er selvstændige risikofaktorer for udvikling af metabolisk syndrom
• Forstyrrede kropsoplevelser mindsker det fysiske aktivitetsniveau og øger dermed risikoen for udvikling af metabolisk syndrom
Projektet er tilrettelagt som en klinisk observationel, prospektiv undersøgelse. I undersøgelsen indgår patienter med ny-diagnosticeret skizofreni og til sammenligning en gruppe af patienter med depression samt en rask kontrolgruppe. Alle forsøgsdeltagere gennemgår ved inklusion og efter 1 år undersøgelse for metabolisk syndrom, for fysisk aktivitetsniveau, kondition, søvnforstyrrelser, kost- og tobaksvaner samt forstyrrede kropsoplevelser.
Det forventes, at undersøgelsen giver uddybende viden om risikofaktorer for udvikling af metabolisk syndrom hos patienter med ny-diagnosticeret skizofreni, og dermed bedrer muligheder for at forebygge og behandle dette.
Fysioterapeut Lene Nyboe Jacobsen
Patienter med skizofreni har høj forekomst af metabolisk syndrom, hjertekarsygdomme og type-2 diabetes. Antipsykotisk medicin er en velkendt risikofaktor for udvikling af metabolisk syndrom hos disse patienter ligesom usund livsstil i form af rygning, fysisk inaktivitet og usund kost er kendte almene risikofaktorer. En del patienter med skizofreni har forstyrrede kropsoplevelser, hvilket muligvis påvirker patienternes fysiske aktivitetsniveau. Hvilken betydning disse forskellige risikofaktorer har, er dog ikke samlet vurderet i tidligere undersøgelser.
I undersøgelsen testes følgende hypoteser hos patienter med ny-diagnosticeret skizofreni:
• Der er risiko for at udvikle metabolisk syndrom i løbet af det 1. år efter sygdomsdebut
• Lavt fysisk aktivitetsniveau og dårlig fysisk kondition samt søvnforstyrrelser er selvstændige risikofaktorer for udvikling af metabolisk syndrom
• Forstyrrede kropsoplevelser mindsker det fysiske aktivitetsniveau og øger dermed risikoen for udvikling af metabolisk syndrom
Projektet er tilrettelagt som en klinisk observationel, prospektiv undersøgelse. I undersøgelsen indgår patienter med ny-diagnosticeret skizofreni og til sammenligning en gruppe af patienter med depression samt en rask kontrolgruppe. Alle forsøgsdeltagere gennemgår ved inklusion og efter 1 år undersøgelse for metabolisk syndrom, for fysisk aktivitetsniveau, kondition, søvnforstyrrelser, kost- og tobaksvaner samt forstyrrede kropsoplevelser.
Det forventes, at undersøgelsen giver uddybende viden om risikofaktorer for udvikling af metabolisk syndrom hos patienter med ny-diagnosticeret skizofreni, og dermed bedrer muligheder for at forebygge og behandle dette.
KOGNITIVE VANSKELIGHEDER HOS PATIENTER MED NYDIAGNOSTICERET SKIZOFRENI
Psykolog Vibeke Bliksted
Psykolog Vibeke Bliksted er i gang med et ph.d.-projekt om såkaldte socialkognitive vanskeligheder hos patienter med nydiagnosticeret skizofreni. Det drejer sig om vanskeligheder med at aflæse andre menneskers mentale tilstand såsom følelser og det, der bliver sagt ”mellem linierne” i form af f.eks. ansigtsmimik og betoning. Hun afprøver nogle nye psykologiske tests til at afdække disse vanskeligheder, bl.a. filmklip af dagligdagssamtaler mellem to personer, som enten er oprigtige eller sarkastiske samt nogle små animationer med to trekanter, der enten bevæger sig vilkårligt eller udviser en form for social interaktion. De socialkognitive testresultater sammenlignes med patienternes skizofrenisymptomer og neurokognitive vanskeligheder (såsom hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær). Endvidere skal patienternes socialkognitive vanskeligheder yderligere belyses via såkaldt funktionelle hjernescanninger (fMRI), idet man har hypoteser om, at hjernens neurale mentaliseringsnetværk opfører sig anderledes hos disse patienter, og at dette kan tænkes at være forklaring på f.eks. udviklingen af paranoide vrangforestillinger.
Patienterne rekrutteres via Klinik for unge med skizofreni, OPUS, Aarhus Universitetshospital Risskov.
Psykolog Vibeke Bliksted
Psykolog Vibeke Bliksted er i gang med et ph.d.-projekt om såkaldte socialkognitive vanskeligheder hos patienter med nydiagnosticeret skizofreni. Det drejer sig om vanskeligheder med at aflæse andre menneskers mentale tilstand såsom følelser og det, der bliver sagt ”mellem linierne” i form af f.eks. ansigtsmimik og betoning. Hun afprøver nogle nye psykologiske tests til at afdække disse vanskeligheder, bl.a. filmklip af dagligdagssamtaler mellem to personer, som enten er oprigtige eller sarkastiske samt nogle små animationer med to trekanter, der enten bevæger sig vilkårligt eller udviser en form for social interaktion. De socialkognitive testresultater sammenlignes med patienternes skizofrenisymptomer og neurokognitive vanskeligheder (såsom hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær). Endvidere skal patienternes socialkognitive vanskeligheder yderligere belyses via såkaldt funktionelle hjernescanninger (fMRI), idet man har hypoteser om, at hjernens neurale mentaliseringsnetværk opfører sig anderledes hos disse patienter, og at dette kan tænkes at være forklaring på f.eks. udviklingen af paranoide vrangforestillinger.
Patienterne rekrutteres via Klinik for unge med skizofreni, OPUS, Aarhus Universitetshospital Risskov.
VOKSNE MED ADHD: ET PET-STUDIE AF DEN DOPAMINERGE NEUROBIOLOGI
Læge Trine Gjerløff
Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) hos voksne er for tiden et meget centralt emne inden for psykiatrien. En metode til at opnå større viden om voksen-ADHD på er PET-hjerneskanning. Den nye PET-ligand [C11] FLB 457 har en meget høj bindings-affinitet til dopamin D2- og D3-receptoren. Ubalance i dopamin-systemet synes at være af stor betydning i ADHD. Modsat andre PET-ligander, er [C11] FLB 457 i stand til at visualisere D2- og D3-receptorer i både corticale og sub-corticale områder af hjernen. Specielt den præfrontale cortex menes at være interessant hos ADHD patienter, som jo har vanskeligheder forbundet med eksekutivfunktioner.
Formålet er:
1. At visualisere dopamin-receptoren i både den præfrontale og den striatale del af hjernen hos voksne ADHD-patienter
2. At undersøge om man med [C11]FLB 457 kan belyse ikke-striatale mekanismer bag neurobiologien ved ADHD
3. At undersøge om der kan påvises ændringer i dopaminsystemet før og efter gængs behandling for ADHD
4. At skabe et videns- og erfaringsgrundlag mhp. opstart af ph.d.-projekt inden for emnet
Deltagerne er 10 nydiagnosticerede voksne mandlige ADHD-patienter, som er udredt ved ADHD-teamet i Herning. Efter vurdering i fht. inklusions- og eksklusionskriterier, samt scoring af symptom niveau vha. rating scales, udføres den første PET-skanning. Herefter behandles patienterne i 4-6 uger med enten metylfenidat eller atomoxetin (ikke randomiseret), hvorefter anden PET-skanning foregår. Til sidst udfyldes rating scales igen, mhp. vurdering af klinisk effekt af behandlingen.
Læge Trine Gjerløff
Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) hos voksne er for tiden et meget centralt emne inden for psykiatrien. En metode til at opnå større viden om voksen-ADHD på er PET-hjerneskanning. Den nye PET-ligand [C11] FLB 457 har en meget høj bindings-affinitet til dopamin D2- og D3-receptoren. Ubalance i dopamin-systemet synes at være af stor betydning i ADHD. Modsat andre PET-ligander, er [C11] FLB 457 i stand til at visualisere D2- og D3-receptorer i både corticale og sub-corticale områder af hjernen. Specielt den præfrontale cortex menes at være interessant hos ADHD patienter, som jo har vanskeligheder forbundet med eksekutivfunktioner.
Formålet er:
1. At visualisere dopamin-receptoren i både den præfrontale og den striatale del af hjernen hos voksne ADHD-patienter
2. At undersøge om man med [C11]FLB 457 kan belyse ikke-striatale mekanismer bag neurobiologien ved ADHD
3. At undersøge om der kan påvises ændringer i dopaminsystemet før og efter gængs behandling for ADHD
4. At skabe et videns- og erfaringsgrundlag mhp. opstart af ph.d.-projekt inden for emnet
Deltagerne er 10 nydiagnosticerede voksne mandlige ADHD-patienter, som er udredt ved ADHD-teamet i Herning. Efter vurdering i fht. inklusions- og eksklusionskriterier, samt scoring af symptom niveau vha. rating scales, udføres den første PET-skanning. Herefter behandles patienterne i 4-6 uger med enten metylfenidat eller atomoxetin (ikke randomiseret), hvorefter anden PET-skanning foregår. Til sidst udfyldes rating scales igen, mhp. vurdering af klinisk effekt af behandlingen.
KOGNITIV FUNKTION OG PSYKISK SYGDOM HOS KRONISK HEPATITIS C INFICEREDE PATIENTER
Psykolog Signe Groth Renvillard
Formålet med projektet er at undersøge neuropsykiatriske sequelae hos patienter med kronisk hepatitis C virus (HCV).
Leverbetændelsen hepatitis C virus (HCV) er på verdensplan den hyppigste infektionssygdom med ca. 170 mio. smittede. Cirka en tredjedel af alle HCV-patienter lider af depression og angst samt kognitive vanskeligheder. Dette har betydning for patienternes daglige liv og deres oplevelse af livskvalitet. Forskning tyder på, at virus inficerer hjernen, og herved aktiverer immunforsvaret lokalt, hvilket kan medføre forstyrrelse i hjernens funktion. Hvorvidt virus har en skadelig effekt på hjernen, vil blive belyst ved MR-skanning af læge Simon Hjerrild, og fundene vil blive sammenholdt med patienternes kognitive funktionsniveau og depressive tilstand. Den antivirale behandling kan helbrede patienterne for deres virussygdom i cirka totredjedele af tilfældene. Men behandlingen er dyr og kan give alvorlige bivirkninger. En af de frygtede bivirkninger er depression. Op mod 40 % af alle HCV-patienter udvikler depression under behandlingen. Den primære årsag til behandlingssvigt er udvikling af psykisk sygdom.
I nærværende undersøgelse vil 50 HCV-smittede patienter gennemgå psykiatrisk udredning, neuropsykologisk undersøgelse og MR-skanning. Yderligere vil patienterne blive undersøgt for depression i 8. uge af den antivirale behandling.
Afklaring af ætiologien bag forekomsten af psykiatrisk morbiditet og kognitive deficits hos HCV-patienter er af afgørende betydning, ikke mindst i forhold til hvordan den antivirale behandling bør tilrettelægges. Såfremt en tredjedel af HCV-patienterne lider af en psykisk sygdom, bør der være mere fokus herpå, så den psykiske sygdom diagnosticeres og behandles inden den antivirale behandling igangsættes. Dette vil bl.a. højne patienternes følelse af livskvalitet og mindske risikoen for behandlingssvigt.
Projektet udgår som et samarbejde mellem Infektionsmedicinsk Afd. AUH Skejby, Medicinsk gastroenterologisk afd. Regionshospitalet Viborg, Intern medicinsk Afd. Regionshospitalet Herning, Intern medicinsk Afd. Silkeborg Centralsygehus, Center for Psykiatrisk Forskning AUH Risskov og Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab (CFIN) AUH.
Yderligere information omkring projektet kan indhentes på www.hcvcns.dk.
Psykolog Signe Groth Renvillard
Formålet med projektet er at undersøge neuropsykiatriske sequelae hos patienter med kronisk hepatitis C virus (HCV).
Leverbetændelsen hepatitis C virus (HCV) er på verdensplan den hyppigste infektionssygdom med ca. 170 mio. smittede. Cirka en tredjedel af alle HCV-patienter lider af depression og angst samt kognitive vanskeligheder. Dette har betydning for patienternes daglige liv og deres oplevelse af livskvalitet. Forskning tyder på, at virus inficerer hjernen, og herved aktiverer immunforsvaret lokalt, hvilket kan medføre forstyrrelse i hjernens funktion. Hvorvidt virus har en skadelig effekt på hjernen, vil blive belyst ved MR-skanning af læge Simon Hjerrild, og fundene vil blive sammenholdt med patienternes kognitive funktionsniveau og depressive tilstand. Den antivirale behandling kan helbrede patienterne for deres virussygdom i cirka totredjedele af tilfældene. Men behandlingen er dyr og kan give alvorlige bivirkninger. En af de frygtede bivirkninger er depression. Op mod 40 % af alle HCV-patienter udvikler depression under behandlingen. Den primære årsag til behandlingssvigt er udvikling af psykisk sygdom.
I nærværende undersøgelse vil 50 HCV-smittede patienter gennemgå psykiatrisk udredning, neuropsykologisk undersøgelse og MR-skanning. Yderligere vil patienterne blive undersøgt for depression i 8. uge af den antivirale behandling.
Afklaring af ætiologien bag forekomsten af psykiatrisk morbiditet og kognitive deficits hos HCV-patienter er af afgørende betydning, ikke mindst i forhold til hvordan den antivirale behandling bør tilrettelægges. Såfremt en tredjedel af HCV-patienterne lider af en psykisk sygdom, bør der være mere fokus herpå, så den psykiske sygdom diagnosticeres og behandles inden den antivirale behandling igangsættes. Dette vil bl.a. højne patienternes følelse af livskvalitet og mindske risikoen for behandlingssvigt.
Projektet udgår som et samarbejde mellem Infektionsmedicinsk Afd. AUH Skejby, Medicinsk gastroenterologisk afd. Regionshospitalet Viborg, Intern medicinsk Afd. Regionshospitalet Herning, Intern medicinsk Afd. Silkeborg Centralsygehus, Center for Psykiatrisk Forskning AUH Risskov og Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab (CFIN) AUH.
Yderligere information omkring projektet kan indhentes på www.hcvcns.dk.
OCD I HJERNEN
Psykolog Tue Hartmann
Cand. psych. Tue Hartmann interesserer sig for obsessiv compulsiv lidelse (OCD), som han vil undersøge før og efter behandling ved hjælp af såkaldt funktionel MR-scanning (fMRI). Projektet skal udføres i samarbejde med klinik for OCD, som modtager meget dårlige patienter fra hele regionen. Behandlingen er gruppeterapeutisk med kognitiv terapi. Evt. medicin holdes stabil i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen kan gøre os klogere på, hvad denne sygdom skyldes, samt hvordan psykoterapeutisk behandling virker. Specielt vil det være vigtigt at finde forhold (prædiktorer), der kan forudsige om en given behandling vil virke. Undersøgelsen er et samarbejdsprojekt med cand.psych. Sanne Kjær.
Obsessive Compulsive Disorder (OCD) er en psykisk lidelse karakteriseret ved ufrivillige og tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Årsagerne til OCD er endnu ikke afklarede. Der er god dokumentation for både visse psykologiske og medicinske behandlingsformer, men det er langt fra alle patienter med OCD, som har tilstrækkeligt udbytte af behandlingen. Det er således vigtigt med mere forskning på dette område.
Formålet med denne undersøgelse er at præcisere, hvilke forandringer der er i hjernen og dens funktioner hos OCD-patienter. Dette undersøges dels ved at
• MR-scanne hjernen både under hvile og mens forsøgspersonerne udfører en række opgaver. Under hvile undersøges såvel struktur som funktion i hjernen, mens der under de forskellige opgaver undersøges, hvilke dele af hjernen der er specielt aktive, når opgaverne udføres.
• foretage neuropsykologiske tests, som består i, at forsøgspersonerne læser en række opgaver, der bl.a. siger noget om arbejdstempo, opmærksomhed/koncentration, hukommelse, samt evner til at kunne planlægge og skifte strategi.
Der undersøges både en gruppe OCD-patienter og en gruppe raske kontrolpersoner med henblik på at kunne sammenligne de to gruppers resultater fra hhv. MR-scanningerne og de neuropsykologiske tests.
Det forventes, at man ud fra projektets resultater vil kunne identificere og forudsige, hvilke patienter med OCD der vil have svært ved at få tilstrækkeligt udbytte af de eksisterende behandlingstilbud. Denne viden vil på sigt forhåbentlig kunne danne baggrund for udvikling af mere specifikke behandlingsformer, så flere patienter med OCD vil kunne få større behandlingsudbytte.
Yderligere information om projektet kan fås på www.ocdforskning.dk
Psykolog Tue Hartmann
Cand. psych. Tue Hartmann interesserer sig for obsessiv compulsiv lidelse (OCD), som han vil undersøge før og efter behandling ved hjælp af såkaldt funktionel MR-scanning (fMRI). Projektet skal udføres i samarbejde med klinik for OCD, som modtager meget dårlige patienter fra hele regionen. Behandlingen er gruppeterapeutisk med kognitiv terapi. Evt. medicin holdes stabil i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen kan gøre os klogere på, hvad denne sygdom skyldes, samt hvordan psykoterapeutisk behandling virker. Specielt vil det være vigtigt at finde forhold (prædiktorer), der kan forudsige om en given behandling vil virke. Undersøgelsen er et samarbejdsprojekt med cand.psych. Sanne Kjær.
Obsessive Compulsive Disorder (OCD) er en psykisk lidelse karakteriseret ved ufrivillige og tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Årsagerne til OCD er endnu ikke afklarede. Der er god dokumentation for både visse psykologiske og medicinske behandlingsformer, men det er langt fra alle patienter med OCD, som har tilstrækkeligt udbytte af behandlingen. Det er således vigtigt med mere forskning på dette område.
Formålet med denne undersøgelse er at præcisere, hvilke forandringer der er i hjernen og dens funktioner hos OCD-patienter. Dette undersøges dels ved at
• MR-scanne hjernen både under hvile og mens forsøgspersonerne udfører en række opgaver. Under hvile undersøges såvel struktur som funktion i hjernen, mens der under de forskellige opgaver undersøges, hvilke dele af hjernen der er specielt aktive, når opgaverne udføres.
• foretage neuropsykologiske tests, som består i, at forsøgspersonerne læser en række opgaver, der bl.a. siger noget om arbejdstempo, opmærksomhed/koncentration, hukommelse, samt evner til at kunne planlægge og skifte strategi.
Der undersøges både en gruppe OCD-patienter og en gruppe raske kontrolpersoner med henblik på at kunne sammenligne de to gruppers resultater fra hhv. MR-scanningerne og de neuropsykologiske tests.
Det forventes, at man ud fra projektets resultater vil kunne identificere og forudsige, hvilke patienter med OCD der vil have svært ved at få tilstrækkeligt udbytte af de eksisterende behandlingstilbud. Denne viden vil på sigt forhåbentlig kunne danne baggrund for udvikling af mere specifikke behandlingsformer, så flere patienter med OCD vil kunne få større behandlingsudbytte.
Yderligere information om projektet kan fås på www.ocdforskning.dk
EVALUERING AF NEUROPSYKIATRISK UDREDNINGSPROGRAM
Medicinstuderende Anne Emilie Stürup
Stud.med Anne Emilie Stürup undersøger værdien af et systematiseret neuropsykiatrisk udredningsprogram til førstegangsdeprimerede patienter over 50 år og behandlingsrefraktære deprimerede. Udredningen omfatter MR-scanning af hjernen, neuropsykiatrisk interview, neuropsykologisk test, neurologisk undersøgelse og blodprøver. Fundene sættes i forbindelse med patientens kliniske status og forløb. Neuropsykiatrisk kliniks udredningsprogram eller dele af det kan måske forudsige noget om prognosen mht. effekt af behandling og tid til næste recidiv, eller det præciserer patientens diagnose og behandling. Igennem dette projekt vil man således på et sikrere grundlag kunne tilbyde mennesker i risikogrupper særligt intensiv udredning med henblik på forebyggelse af komplikationer til og tilbagefald af depression.
Medicinstuderende Anne Emilie Stürup
Stud.med Anne Emilie Stürup undersøger værdien af et systematiseret neuropsykiatrisk udredningsprogram til førstegangsdeprimerede patienter over 50 år og behandlingsrefraktære deprimerede. Udredningen omfatter MR-scanning af hjernen, neuropsykiatrisk interview, neuropsykologisk test, neurologisk undersøgelse og blodprøver. Fundene sættes i forbindelse med patientens kliniske status og forløb. Neuropsykiatrisk kliniks udredningsprogram eller dele af det kan måske forudsige noget om prognosen mht. effekt af behandling og tid til næste recidiv, eller det præciserer patientens diagnose og behandling. Igennem dette projekt vil man således på et sikrere grundlag kunne tilbyde mennesker i risikogrupper særligt intensiv udredning med henblik på forebyggelse af komplikationer til og tilbagefald af depression.
SOCIALKOGNITIVE DYSFUNKTIONER HOS DEPRIMEREDE PATIENTER.
Psykolog Nicolai Ladegaard (Klinik for Mani og Depression)
Projektet har som formål at afklare omfanget og kvaliteten af socialkognitive vanskeligheder hos deprimerede patienter. Særligt er vi interesseret i betydningen af antallet af depressive episoder samt varigheden af den aktuelle episode for de nævnte mål. Endvidere ønsker vi at undersøge, hvorvidt de socialkognitive færdigheder bedres ved opnået remission hos patienter med deres første depressive episode.
Tre grupper vil deltage i undersøgelsen:
Patienter med kronisk (varighed > 2 år) og behandlingsrefraktær depressiv lidelse af moderat til svær grad (A) (N=30)
Patienter med første depressive episode af moderat til svær grad(B) (N=40)
Rask kontrolgruppe (matchet på køn, alder og uddannelsesniveau) (C) (N=40)
Projektet består af to studier:
Studie I: Et krydssektionelt design, hvor alle grupper indgår. Studiet skal undersøge betydningen af multiple depressive episoder og depressiv kronicitet for graden og kvaliteten af socialkognitive deficits.
Studie II: Et kontrolleret follow-up studie, hvor førstegangs-deprimerende patienter gennemgår en baseline testning og undersøgelse forud for et struktureret behandlingsforløb over maksimalt 6 måneder. Patienter der opnår stabil remission (HamD17≤9) over en fire ugers periode gennemgår første follow-up testning. Anden og afsluttende follow-up testning vil foregå 6 måneder efter remission.
Psykolog Nicolai Ladegaard (Klinik for Mani og Depression)
Projektet har som formål at afklare omfanget og kvaliteten af socialkognitive vanskeligheder hos deprimerede patienter. Særligt er vi interesseret i betydningen af antallet af depressive episoder samt varigheden af den aktuelle episode for de nævnte mål. Endvidere ønsker vi at undersøge, hvorvidt de socialkognitive færdigheder bedres ved opnået remission hos patienter med deres første depressive episode.
Tre grupper vil deltage i undersøgelsen:
Patienter med kronisk (varighed > 2 år) og behandlingsrefraktær depressiv lidelse af moderat til svær grad (A) (N=30)
Patienter med første depressive episode af moderat til svær grad(B) (N=40)
Rask kontrolgruppe (matchet på køn, alder og uddannelsesniveau) (C) (N=40)
Projektet består af to studier:
Studie I: Et krydssektionelt design, hvor alle grupper indgår. Studiet skal undersøge betydningen af multiple depressive episoder og depressiv kronicitet for graden og kvaliteten af socialkognitive deficits.
Studie II: Et kontrolleret follow-up studie, hvor førstegangs-deprimerende patienter gennemgår en baseline testning og undersøgelse forud for et struktureret behandlingsforløb over maksimalt 6 måneder. Patienter der opnår stabil remission (HamD17≤9) over en fire ugers periode gennemgår første follow-up testning. Anden og afsluttende follow-up testning vil foregå 6 måneder efter remission.