Af Poul Videbech, professor
Patienterne tilfredse med behandlingen
Som nævnt føler mange mennesker en instinktiv modvilje mod ECT-behandling. Det er i høj grad forståeligt: strømstød og kramper virker ganske enkelt skræmmende og meget ubehageligt, hvis man ikke ved selvsyn har erfaret den næsten mirakuløse effekt på svært forpinte og selvmordsfarlige mennesker. Hertil kommer, at denne instinktive modvilje i udtalt grad næres af en fordomsfuld presse og underholdningsindustri.
Tre fjerdedele af 147 patienter, der blev behandlet med ECT, ville vælge ECT
igen, hvis de skulle komme i samme situation. Kun 30 pct. var i høj grad generet af elsesbesvær,
mens 20 pct. slet ikke oplevede denne bivirkning.
(Modelfoto)
Jeg fandt det derfor vigtigt at undersøge, hvad patienter, der selv havde prøvet behandlingen, mente om den. I samarbejde med sygeplejerske Mona Honoré udleveredes derfor et anonymt spørgeskema til de 147 patienter, der blev behandlet med ECT i løbet af et år på Psykiatrisk Hospital i Århus. Skemaet blev udfyldt af 65 pct. af de behandlede patienter, idet vi ønskede at belyse patienternes holdning til beslutningsprocessen forud for behandlingen og til dens effekt og bivirkninger (1).
Ved opgørelse af resultaterne viste det sig, at 64 pct. af patienterne mente, at de i høj grad havde brug for ECT-behandlingen, og 83 pct. følte sig i høj grad eller i nogen grad tilfredse med effekten heraf. Alt i alt var 94 pct. tilfredse med behandlingen, i det mindste i nogen grad. Tre fjerdedele ville vælge ECT igen, hvis de skulle komme i samme situation. Kun 30 pct. var i høj grad generet af hukommelsesbesvær, mens 20 pct. slet ikke oplevede denne bivirkning. I løbet af det år var der syv patienter, som i henhold til Psykiatriloven blev tvangsbehandlet med ECT. Det drejede sig som meget forpinte mennesker, som var svært selvmordstruede. Enkelte af patienterne blev behandlet på indikationen truende akut delir. Typisk blev de første 2-3 ECT-behandlinger givet med tvang, hvorefter patienten kunne mærke, at det hjalp, og derfor accepterede behandlingen.
Fem personer ud af de syv afleverede et udfyldt skema. Af disse var flertallet i høj grad tilfredse med effekten af behandlingen. Fire patienter ud af fem ville om nødvendigt prøve ECT igen og følte også, at de kunne anbefale behandlingen til andre i samme situation.
En patient, der fik 12 behandlinger - heraf de første med tvang - anførte på skemaet: "Jeg var så langt ude, at der ikke var andet at gøre." En anden patient i samme situation skrev: "Jeg har langsomt i takt med behandlingerne fået det bedre, og det uden bivirkninger overhovedet. Jeg tror, at lægerne er blevet dygtigere til at behandle med elektrochok med gavnlig virkning og et minimum af gener/bivirkninger."
Undersøgelsen viste, at patienterne generelt var tilfredse med den indflydelse, de eller deres pårørende havde på beslutningen om anvendelsen af ECT, men flere efterlyste dog bedre information forud for behandlingen.
Sådan virker ECT-behandlingen
I forbindelse med ECT-behandling sker der en række forandringer i hjernens funktion. Dette er efterhånden meget velbelyst, men det er til gengæld svært at afgøre, hvilke af disse forandringer der er centrale for effekten, og hvilke der er mere perifere fænomener. Man ved således, at aktiviteten øges i en række transmittersystemer, bl.a. serotonerge, noradrenerge og dopaminerge, hvilket er interessant, fordi for lav aktivitet i disse systemer netop har været sat i forbindelse med udviklingen af en depression.
Tilsvarende kan det tænkes, at den mindskelse af aktiviteten i det cholinerge system, der indtræder efter behandlingen, kan være skyld i hukommelsespåvirkningen, men vi ved det ikke med sikkerhed. En række andre systemer påvirkes også, f.eks. sker der en øgning af proteinstoffet NPY, som både virker antikonvulsivt og formentlig også antidepressivt.
Noget at det allermest spændende er opdagelsen af, at ECT inducerer dannelse af nye neuroner bestemte steder i hjernen. For få år siden troede man ikke, at nye neuroner kunne udvikles i den menneskelige hjerne, men i dag ved vi, at det foregår hele livet. Stamceller i det område af hjernen, der hedder hippocampus, kan dele sig og uddifferentiere sig til nye neuroner.
Visse sygdomme og tilstande som f.eks. depression kan hæmme, at dette foregår. Til gengæld kan ECT, antidepressiv medicin, motion og en række andre faktorer øge dannelsen af nye neuroner. Dette er specielt interessant, fordi en række undersøgelser har kædet abnormiteter i hippocampus sammen med depression.
Vi ved, at hippocampus har betydning for bl.a. hukommelsen. Måske er det derfor, mange deprimerede patienter har så dårlig hukommelse, mens depressionen står på.
Hukommelsesproblemerne kan være så udtalte, at man taler om pseudodemens, altså en demenslignende tilstand. Tilsvarende skyldes bivirkningerne ved ECT måske, at de nye neuroner ikke fungerer normalt med det samme, men først skal udvikles og sende deres dendritter de rigtige steder hen.
Se også ECT (Elektroconvulsiv behandling)
Reference
1. Videbech, P & Honoré, M: Elektrokonvulsiv terapi (ECT). Patienternes vurdering af behandlingen. Ugeskr Laeger. 2003 Sep 29;165(40):3811-4.